Gode dagtilbud er funderet på nordiske værdier

DEBATT: I de danske anbefalinger til en styrket pædagogisk læreplan står, leg, børnefællesskaber, børnesyn og dannelse som de centrale begreber i lovforslaget. Forhåbentlig går Norge i samme retning.

Denne artikkelen er over fem år gammel

Debatt

Dette er et debattinnlegg. Innlegget er skrevet av en ekstern bidragsyter, og kvalitetssikret av Aftenbladets debattavdeling. Meninger og analyser er skribentens egne.

I Stavanger Aftenblad debatteres tidlige indsatser. Heldigvis. Debatredaktør Solveig Sandelson gav startskuddet (18.1.), da hun kritiserede en norsk forskergruppe for at have et alt for snævert fokus. Fornylig replicerede forskergruppen. De er blevet misforstået. Dagtilbud skal ikke i deres øjne være førskoler. Der skal leges med tal og bogstaver. Debatten er vigtig. Det er ikke kun i Norge, man diskuterer gode dagtilbud. Det sker overalt i verdenen. Der tales rigtig meget om tidlig indsats. Jo før, jo bedre.

Les også

Forsking og truverd: Verdispørsmål og forskingskvalitet ikkje det same

Debatteres lystigt

Nobelprisvinder og økonom James Heckman skød det hele i gang. Hans samfundsøkonomiske analyse viser egentlig det samme, som de fleste af os intuitivt kan regne ud: Understøtter man børnene, fra de er helt små, øges deres muligheder langt op i voksenlivet. Men hvad er gode tidlige indsatser? Det debatteres lystigt.

I Danmark tales der fortsat meget om, at dagtilbuddenes opgave er at gøre børnene skoleparate. De skal være i besiddelse af de rette sociale og sproglige kompetencer, når de med usikre skridt træder ind af skoleporten for første gang. Der tales mindre om at gøre skolen parat til børnene. Legens betydning ophører jo ikke bare, fordi et barn starter i børnehaveklassen. Måske skulle skolen tage ved lære af det. Der forskes rigtig meget i sproglig udvikling, og sprog er indlysende vigtigt. Børns udvikling skal bare anskues mere mangfoldigt. De skal le, græde og lege sammen med andre. De skal have lov til at blive nysgerrige, emotionelle og dannede.

I Norge og Danmark og resten af norden har vi umiddelbart fat i den rigtige ende. Her er dagtilbud mere end bare førskoler. Det skal de også være. De hviler traditionelt på et pædagogisk grundsyn, hvor leg, dannelse, læring og fællesskaber er omdrejningspunkter og ikke hinandens modsætninger.
Det at være barn skal have værdi i sig selv. Vi skal ikke kun sigte mod, hvad børn skal blive til. De skal være nogle, før de kan blive til noget. Børn kommer med en naurlig appetit og nysgerrighed på tilværelsen. Lige præcis det er helt vitalt. Den pædagogiske forskning peger på betydningen af positive interaktioner mellem børn og mellem børn og voksne set ud fra et børneperspektiv.

Skal være nok voksne

Børn skal udforske vindretninger ved at sætte drager op eller blive klogere på naturens gang ved at indfange skovbundes dyr og se, hvordan de udvikler sig. Når børn leger og sanser verdenen, så bliver de voksne endnu mere afgørende. Der skal være nok af dem, og de skal have de nødvendige kompetencer. Det gælder, hvad enten de befinder sig i periferien af børnenes leg og guider dem i nye og bedre retninger, eller slet ikke er en del af den.

Les også

Kritikken av barnehageforskningen er nødvendig

Ikke mindst for udsatte børn er den type af interaktioner med andre børn og voksne af enorm stor værdi. For det første er udsathed et dynamisk begreb. Børn kan være udsat i sociale sammenhænge, men samtidig være dygtige til it, tal og bogstaver. Nogle børn er udsat i mange positioner. Fælles for dem og andre er dog, at det at indgå i relationer, i fællesskaber, have venner og blive mødt af positive voksne er helt afgørende for deres udvikling. I forhold til både uddannelse og livet. Udvikling af sproget gør det ikke alene for dem eller de andre børn. Måske er det slet ikke det vigtigste.

Utvikler respekt for hinanden

Derfor har vi i Danmark og Norge også kun umiddelbart fat i den rigtige ende. Vi skal passe på ikke at smide de centrale pædagogiske værdier ud til fordel for fokus på snævre kognitive kompetencer. Sprog er mere end at kunne læse. Det vedrører kommunikation. Også i vuggestuen. Kommunikation er væsentligt for at kunne være sammen med andre på gode måder og blive en del af børnefællesskaber. Også når nogle børn skal turde begå fejl, fastsætte egne grænser og indimellem vælge at være alene. Når de spiser sammen, spiller, synger og leger, udvikler de også respekt for hinanden. Derfor har daginstitutionerne en vigtig dannelsesopgave, der udvikler børnene socialt og individuelt.

Skrevet ind i nyt lovforslag

Disse centrale sider er skrevet ind i det nye lovforslag for danske dagtilbud. Hvis den vedtages, så bliver dagligdagen i vuggestuer og børnehaver ikke styret af snævre læringsmål for det enkelte barn. Læring bor ikke i det enkelte barn, og børnenes læreproces kan ikke planlægges i traditionel forstand. Læreplanerne retter sig mod de miljøer, som børnene er en del af. Miljøerne består af rammer i form af antallet af voksne, deres kompetencer og dagtilbuddenes fysiske indretning og omgivelser. Miljøerne er ikke bare planlagte aktiviteter, men også spontan leg og rutiner omkring middagsmaden.

Da man udarbejdede de danske anbefalinger til en styrket pædagogisk læreplan startede man ikke med de respektive læreplanstemaer, og hvad børnene skal lære ud fra dem. Diskussionen startede med det pædagogiske grundlag. Hvad vil vi med de danske dagtilbud, hvad er vision, og hvilke værdier vil vi stå på? Derfor står, leg, børnefællesskaber, børnesyn og dannelse som de centrale begreber i lovforslaget. Forhåbentlig går Norge i samme retning.